Kunstleksikon
   
Akryl maleri Vandholdige farver med forskellige bindemidler. Tørrer vandfast op.
   
Akvarel (latin: Aqua = vand) Farver med findelt farvepigment. Let at opløse i vand. Fremstår laserende (gennemskinnelige). Der males på specielt akvarelpapir.
   
Assemblage (fransk: Sammenføjning) Kunstnerisk teknik, en sammensætning af tredimensionelle genstande, gerne "objets trouvés". Teknikken, som er afledt af collagen, blev yderst populær hen mod slutningen af 1950'erne som en del af genoplivningen af dadaisme.
   
Collage (fransk: coller: at lime) En teknik opfundet af Picasso og Braque i deres analytisk-kubistiske periode. De begyndte at lime fragmenter af aviser og andet trykt materiale på deres kompositioner som eksempler på den taktile virkelighed. Hvor end collage-teknikken bruges, tenderer den mod et brud af kompositionens enhed og skaber bevidste rumlige disharmonier og fornuftsstridige størrelsesforhold.
   
Decoupage (fransk = at skære, klippe) Man sætter afriv f.eks. fotos og lig på bakker og andre ting. Det dronning Margrethe er kendt for.
   
Gouache (italiensk: Guazzo = pyt, pøl) Maleri med dækkende vandfarve. Gouache er kendt tilbage fra oldtiden. Farverne er luftige og pastellignende. Farvestofferne har et gummibindemiddel og fyldstoffet er altid en eller anden form for uigennemsigtig hvid, f.eks. ler eller baryt, hvilket giver en typisk "kridtet" virkning selv til mørke farver.
   
Grafik Et kunstnerisk udtryksmiddel, der gør brug af linjer, tegn eller bogstaver på papir. Det omfatter alt fra tegninger, forskellige former for tryk som kobberstik, raderinger, træsnit osv. samt typografi.
   
Litografi Kunsten at overføre en tegning eller et fotografi på kalksten og ved ætsning gøre den egnet til trykning på papir.
   
Mixed Media (eng. 'blandede medier') Intermedia, multimedia, materialebetegnelse for kunstværker, hvor der anvendes forskellige medier eller materialer. Betegnelsen anvendes også om kunstværker, hvor selve blandingen af forskellige medier er en væsentlig del af det kunstneriske udtryk.
   
Monotypi Modsat den øvrige grafiske kunst kan monotypien kun trykkes i et eksemplar. På en metalplade males billedet direkte med trykfarverne. Pladen trykkes i kobbertrykspressen. Monotypien har været anvendt siden 1600-tallet. Monotypi er en plantrykmetode.
   
Montage (fransk) Når noget er sat tematisk sammen f. eks.  en fotomontage.
   
Oliemaleri Maleri med farver, der har olie som bindemiddel. Farvens optiske virkning er afhængig af på hvilken baggrund den males. Oliefarver har forholdsvis lang tørre tid.
   
Pastel Tørt farvestof bundet sammen med gummi i en farvestiftform anvendt til udførelse af pasteltegninger og malerier. Et fiksativ bruges til at binde farven til grunden.
   
Radering -
koldnål
Tegning på vokslag på metalplade, som nedsænkes i kemisk væske, så stregerne ætses ned i pladen, der derefter påføres sværte, som aftørres, så den kun er tilbage i ridserne og derfra opsuges på trykpapiret.
   
Relief Inden for billedhuggerkunsten et motiv, der helt eller delvist springer frem fra en flade.
   
Serigrafi (silketryk) Serigrafiet eller silketrykket, som det også kaldes, har sin oprindelse i Japan tilbage til 1700-tallet. På en ramme er opspændt væv af kunststof (tidligere silke). Vævet afdækkes på forskellig måde. Der kan anvendes en skærefilm, der kan males på en film eller direkte på vævet. Trykningen foregår ved at trække en rakel over vævet med farve. På de ikke afdækkede områder trænger farven igennem vævet, og ned på papiret. Trykningen kan være manuel eller maskinel. I modsætning til de øvrige grafiske metoder giver serigrafiet et retvendt tryk. Der anvendes en skabelon til hver trykfarve. Serigrafi er en gennemtrykmetode.
   
Skulptur Kunstværk i tre dimensioner (længde, bredde og dybde)